Brandfilm

Superstainable

DATO:

April 10, 2022

KUNDE:

Superstainable

TYPE:

Brandfilm

Superstainable: ‘Everyday Outdoor’ - outdoor-begrebet tilhører hverdagen

Det sker til tider, at store segmenter ændrer sig. Det kan ske i form af mutationer, hybridiseringer, og sommetider uddør et segment. Forandring i segmenter og målgrupper skaber dog altid muligheder. Muligheder for at nye brands kan opstå og/eller, at eksisterende brands kan tilpasse sig. En forholdsvis ny målgruppe, som har fået en mere fremtrædende rolle på det seneste, er demokratiseringen af outdoor-målgruppen. Outdoor-tøj er blevet mere integreret på fashion-scenen. Den holdbare kvalitet taler ind i de aktuelle temaer om bæredygtighed og forbrugsmønstre, og brands som Patagonia og Fjällräven er blevet til allemandseje. 

Outdoors er en mentalitet og et state of mind som tilhører hverdagen

Lige netop denne målgrupper tiltaler det danske outdoorbrand, Superstainable. Med deres filosofi om multiple uses, lange levetider, tidsløse designs og nogle af de mest bæredygtige certificeringer som findes i verden, så er de for alvor et brand, der følger med på den teknologiske udvikling. Det at være bæredygtig er ikke længere tilstrækkeligt. Det handler også om at have en større mening, og lige netop her kommer outdoor ind i billedet for Superstainable. Med deres utroligt holdbare hverdagstøj ønsker de at gøre op med at outdoor skal være tilegnet det ekstreme, hvor folk skal bruge jakker, som kan holde til minus 17 grader på en udflugt til Arktis. I stedet ønsker de at fremme tanken om, at det er en state of mind, der tilhører hverdagen. 

Relationer til brede målgrupper

Med netop denne filosofi ønsker Superstainable at opbygge en relation til denne nye målgruppe. Udfordringen er imidlertid, at det er en bred målgruppe som rent demografisk kan kendetegnes som adspredt. Løsningen er en brandfilm, der omfavner hele målgruppen og versioneringer som kan bruges i den mere målrettede targeting. Det vi helt konkret gjorde var at udvælge situationer som de forskellige sub-målgrupper befinder sig i og binde dem sammen visuelt. Det giver os muligheden for at lave nedklip, der er ultrasegmenterede, men også at fremme budskabet om, at outdoor tilhører hverdagen og vise målgruppen, hvor meget de faktisk overlapper. Det tætte overlap mellem målgrupperne understreges visuelt i filmen, idet der altid er en fysisk overgang mellem de forskellige outdoor-type: Manden, der nyder en tidlig morgen i skoven alene -> Trailrunnere, der blæser gennem skoven med høj intensitet -> Det ældre ægtepar, der nyder en tur langs åen med en kop kaffe -> Cyklisten, der skal har et gøremål -> Kvinden, der skal have et afbræk fra byens larm. 

Multi purpose content

‘Everyday Outdoor’ er et stærkt eksempel på det vi kalder multi purpose content. At lave brandfilm er en dyr og tidskrævende disciplin, og derfor handler det også om at tænke over, hvordan man kan bruge den film, man laver på så mange meningsfulde måder som muligt. I dette tilfælde er det mindre versioneringer under 15 sekunder, som kan bruges mere salgsorienteret eller på medier, der har en lavere fastholdelsesrate - eksempelsvis på sociale medier. At lave multi purpose content er efterhånden et must i dag. Din målgruppe er spredt på forskellige touchpoints og med forskellige konsumptionsmønstre - og det skal dit content også afspejle. Derfor er det også altid noget, vi tænker ind, når vi laver en brandfilm.