2021

The Kitchen

DATO:

February 15, 2021

KLIENT:

Aarhus Universitet

TYPE:

SoMe-spot

To fluer med et smæk

Produktionsomkostningerne kan ofte være dyre, når man laver videoproduktion. Derfor handler det til tider om at effektivisere sin produktionsplan for at skabe mere værdi for sine kunder. Et godt eksempel på dette er vores videomarkedsføring for The Kitchen, der er en del af Aarhus Universitet.

Den samme video kan have flere formål

The Kitchen skulle i februar bruge to SoMe-videoer til at markedsføre deres EarlyCash-legat på 15000DKK - et legat vi selv modtog i vores spæde begyndelse. Legatet uddeles i samarbejde med Grundfos og det var derfor også en målsætning, at videoerne skulle vises til Grundfos, så de kan se, hvordan EarlyCash hjælper nystartede iværksættere. Det gav derfor klart mest mening at lave videoerne caseorienteret - altså at omdrejningspunktet skulle være legatmodtagere. 

2 interviews - 4 videoer

Løsningen stod derfor klart. Vi skulle lave et interview, der dækker begge kommunikationsstrategier. Derfor udformede vi en interviewguide med vores to klare kommunikationsmål for øje, og filmede det med begge legatmodtagere. Herefter optog vi b-roll, der passede på de tematikker, der var centrale i vores interviews. På den måde kunne vi nemlig producere to videoer, som var komplet forskellige i formål, målgruppe, format (16:9 & 4:5), budskab og længde (60-90 sek. & 30 sek.) uden at det krævede to produktioner. 

Personaer i markedsføring

Noget andet der er interessant ved videoerne for The Kitchen er, at de i deres markedsføring arbejder med personaer. Her skelnes der eksempelvis mellem en BSS-studerende, der elsker Løvens Hule og altid gerne har villet prøve sig med iværksætteri og en humaniorastuderende, som sidder på en god idé, men ikke ved hvor han/hun skal starte. EarlyCash henvender sig nemlig til begge, og det var helt klart noget, der var med i tankerne, da Parwez og Stine blev castet. Se begge SoMe-videoer nedenfor og se om du kan gennemskue hvilken persona, de kommunikerer til.